Rikki Tholstrup Jørgensen
Cand. IT, Kommunikation og OrganisationAdjunkt Erhvervsakademi Aarhus
Politisk redaktør, Podia
Artikler af Rikki
Kontakt Rikki
Rikkis forumprofil
WWW: www.rikki.nu
Politisk har jeg altid betegnet mig selv som en naiv størrelse, hvor mine holdninger har været vigtigere end det politiske spil, som de gamle partier er bygget op af. Selvom min politiske opvækst er sket i Konservativ Ungdom, så er det en tilnærmelse at kalde mig konservativ, hvis det betyder, at mine holdninger skal repræsenteres i folketinget af de Konservative.
Det partipolitiske spektum i Danmark er både en velsignelse og en forbandelse, hvor det for mig måske i virkeligheden har været forbandelsen, der har præget mig mest i mit politiske virke, idet jeg med de Konservatives politiske vekselvirkning har haft svært ved at identificere mine holdninger i det parti, som jeg burde føle det største meningssammenfald med. I min naivitet har jeg aldrig fundet et fuldstændig match med et partipolitisk program, og fordi jeg har været elendig til at gå på kompromis med mine holdninger, så har jeg haft det svært i det etablerede parti.
Der er detaljer ved praktisk talt alle partier, som jeg kan tilslutte mig. Helt fra Enhedslisten til Liberal Alliance, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som udgangspunkt er borgerligt funderet. Jeg kalder mig selv en selvstændig humanistisk kapitalist ud fra devisen om, at fællesskabet for mig er samfundsunderstøttende og vigtig for, at den enkeltes frihed, lighed for loven og lige muligheder kan føres ud i livet. Ansvar for sit eget liv og sin familie, det er for mig fundamentalt i mit idealsamfund, og jeg væmmes ved den ansvarsfralæggelse, som vi har været vidne til i det danske samfund igennem de sidste mange år. Så selvom jeg anser fællesskabet og i særdeleshed folkeskolen som værende af vigtigste betydning i det danske samfund, så er jeg også kapitalist. Det er det private erhvervsliv, der skaber grobund for velstand, og det er velstand, der giver os mulighed for velfærd, hvorfor jeg søger efter, at samfundet skal blive rigere igennem en aktiv erhvervspolitik. Det kan sagtens betyde, at uligheden stiger, men så længe ALLE blivere rigere, hvorfor så overhovedet brokke sig over, at nogen bliver MEGET rigere.
I mit verdensbillede hænger rigdom ofte sammen med offervilje, benhårde prioriteringer og hårdt arbejde, og som samfund skal vi belønne de, som skaber job og muligheder for,at andre mennesker også bliver rigere. Det betyder ikke, at jeg underkender rengørings- eller SOSU-assistentens arbejde, men jeg anerkender, at selvom deres arbejde er nødvendigt og samfundsgavnligt, så er det ikke dem, der skaber den velstand, som vi alle skal leve af. Hvis vi ikke har nogle entreprenører, innovatører, virksomheder med overskud til at vækste, så har rengøringsassistenten og SOSU-assistenten slet ikke noget job. Og nej, jeg tror ikke på, at staten kan omfordele alle goder i et lille land, der skal fungere i et globalt funderet marked. Derfor er vi afhængige af, at vi har gode forhold for erhvervslivet, hvilket betyder, at vi må acceptere, at der er en ulighed i samfundet. Er det i virkeligheden sympatisk og solidarisk at have lighed som eneste mål, hvis ligheden betyder, at de fattigste bliver fattigere og de rige bliver MEGET fattigere?
Jeg har forståelse for, at vi ikke alle tænker ens, og jeg kan godt lide en sober tone i en debat. Somme tider kan jeg selv blive grebet af stemningen og falde i fælden med personlige angreb og tåbeligheder, men jeg prøver som regel at spille bolden. Jeg kan tåle en masse røg, og jeg elsker humoren som våben i debatten, idet man som regel kan slippe afsted med lidt hårdere angreb, hvis man har et glimt i øjet, og selv kan acceptere, at andre griner med og af en. Politisk er jeg mest interesseret i de store linjer frem for detailsager, hvorfor flere af mine indlæg handler om, hvorledes jeg opfatter det danske samfund.
Politisk har jeg været i bestyrelser i Konservativ Ungdom, Konservative og Borgerligt Centrum, hvor jeg til slut fik den tvivlsomme ære at lukke partiet ned som partiformand. Selvom Borgerligt Centrum er lukket ned, så er det stadig der, jeg politisk er parkeret, idet partiet efter min mening netop havde den rette vekselvirkning mellem humanisme og kapitalisme.
Nu arbejder jeg som kampagneleder for en folketingskandidat, samtidig med at jeg er en aktiv blogger. Det meste af min blogvirksomhed lægges nu over på Podia, og jeg håber, at jeg kan bidrage med nogle interessante indlæg.
