Rasmus Brygger
Liberal AllianceLandsformandskandidat for Liberal Alliances Ungdom
Stud.BA.merc.
Artikler af Rasmus
Kontakt Rasmus
Rasmus' forumprofil
WWW:
Hvem er jeg?
Jeg er kandidat til posten som Landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Jeg har som mange andre, tidligere haft fodfæste i Venstre og Venstres Ungdom, men valgte at engagere mig i Liberal Alliances Ungdom, da alternativet bød sig. Jeg er nuværende aktivitetsformand i Liberal Alliances Ungdom og lokalformand for LAU Fyn. Udover mit politiske arbejde, studerer jeg international business på SDU i Odense.
Hvad ønsker jeg?
Jeg ønsker at bringe værdidebatten tilbage i dansk politik. Politikerne skal ikke agere som bestyrere for landet, men i højere grad være dem, der starter debatter om hvilke principper der skal være gældende i vores samfund. Politikerne skal ikke tale om statens budget som statens penge, men i stedet blive ved med at huske borgerne på, at det er penge, der er taget fra deres lommer. Liberal Alliance og Liberal Alliances Ungdom skal være garant for at vi i Danmark skal have en grundlæggende diskussion omkring rammerne for samfundet.
Hvorfor podia.dk?
Det er vigtigt at føre en værdidebat på tværs af partipolitiske skel og derfor er Podia en god platform til at rejse debatter, der når udover Tordenskjolds soldater i eget parti. Visse ungdomspartier har de seneste par år fået en øget taletid i medierne og det ser jeg som et tegn på en sund debat. Jeg håber at vi til stadighed kan få fokus på hvad de ideologiske græsrødder i partierne, har af holdninger. Dette er nødvendigt for at vi kan højne debatniveauet over enkeltsagspolitik.

