Morten Bjerg


Morten BjergRedaktør for Kultursektionen

Artikler af Morten
Kontakt Morten
Mortens forumprofil
WWW: mortana.dk/wordpress

Efter at debatteret og har skrevet på Podia i det sidste halvandet år(vi er i skrivende stund i maj 2012), har jeg fået fornyet interesse for politik og dermed socialismen. Derfor er jeg igen medlem af Enhedslisten, der i mine øjne er det eneste parti, der varetager mine interesser og som jeg har stærkest holdningsfællesskab med. For Podias vedkommende må jeg erkende, at flere meningskonfrontationer har gjort mig mere bevidst om at socialismen er den rigtige vej. Liberalismens åndelige og menneskelige hungersnød er mig meget fjern. Mennesker kommer i mine øjne altid før marked og profit. Lige som demokrati kommer før EU's udemokratiske centralisme.

Før i tiden var jeg medlem af Internationale Socialister og interesserede mig mest for situationen i Palæstina, Columbia og den mexicanske delstat Chiapas, der er under zapatisternes kontrol med en anderledes demokratisk socialisme. Internationale konflikter og undertrykkelse interesserer mig stadig og jeg har føjet andre internationale interesseområder til, som f.eks. Kurdistan og flere vil komme.

Men efterhånden som debatten har drejet mere og mere om samfundets udstødte, om det er på grund af sygdom, handicap eller arbejdsløshed har jeg rettet mit fokus mere i den retning. Ingen Carinaer skal komme i vejen for fattigdomsbekæmpelse, fordi ultraliberalisterne har vundet slaget om retorikken i debatten. Ingen arbejdsløse skal klandres arbejdsløsheden, ingen syge og handicappede skal straffes uanset alder.

EU fylder for meget i dansk politik. Eller rettere... EU fylder for lidt i den danske debat i forhold til den magt EU har over den danske politik - omkring 80% af vores love stammer fra EU. Krisen er taget til og EU har ikke andre midler til rådighed over for krisen end nedskæringer på velfærden og dermed forringelser for almindelige mennesker. Markedet vil altid stå over demokrati, velfærd og klima, for mennesker er ikke lige så vigtige i EU's øjne. Så derfor skal vi som langsigtet mål ud af EU!

Jeg er socialist, der føler solidaritet med de svageste i vores samfund og mener, at dem der har mest skal give mere end dem der ikke har så meget. Jeg vil gerne leve i et samfund, hvor der er plads til alle, uanset politisk ståsted, religion, hudfarve, seksualitet og størrelsen på ens pengepung. Fuldtendt demokrati med lige muligheder for alle er vigtigere end at en lille elite kan tilrane sig de værdier er bør være til alles bedste.


Podia
Det vigtigste er, at alle der har noget at sige kommer til orde, og at ens politiske ståsted i den sammehæng hverken skal være en fordel eller hindring, men er et godt krydderi i en stor sammenkogt ret af forskellige holdninger. Dermed ikke sagt at jeg godt kan komme med skarpe indlæg, da meget forskellige holdninger krydses, og kommentarer til debatten, men altid i en god og konstruktiv tone. Mit håb: at Podia kan komme til at fylde noget i den politiske og kulturelle debat.


Se forumprofil >>
(kræver login)


Du er her: Forside Kultursektion Morten Bjerg