
Jyske Bank TV / Herreværelset har lavet følgende interview med Ole Sohn.
HERREVÆRELSET: Interview med SFs gruppeformand Ole Sohn, som er én af de mest indflydelsesrige medlemmer af den røde blok og som formentlig bliver erhvervs- og økonomiminister i en Helle Thorning-regering.
Citater fra interviewet Ole Sohn:
- "Venstreorienterede vælgere vil også med ind i maskinrummet - ikke bare stå på sidelinien med de rigtigere holdninger - de vil også dreje på knapperne.
- "Vi har en stor interesse i at de penge, der er i erhvervslivet, de bliver geninvesteret i erhvervslivet."
- "Skal man kunne lede et land, skal man selvfølgelig også kunne lede et parti."
- "Alle kan blive inspireret af fortidens store tænkere..."
- "Jeg var på et kursus og fik at vide, jeg var introvert.. .jeg lader bedst op alene."
Producer Lasse Kristensen. Redigering Jesper Ravn. Tilrettelæggelse Mads Qvortrup og Anette von Benzon,
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Læs mere
Fra Wikipedia:
"Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som invokationer og påkaldelser.I daglig tale kan ordet anvendes i overført betydning, hvor det kan bruges om ideer eller tanker, som en eller flere personer finder meget centrale og og/eller ofte refererer til."Min udlægning: Til at hensætte personer (befolkningen) i en tilstand, hvor det der bliver udtalt tilstrækkelig mange gange, bliver opfattet som sandhed.
Efterlønnens fjernelse er regeringspartiernes nye mantra.
Kunne det være for at fjerne opmærksomheden fra virkeligheden i forbindelse med de såkaldte reformer, f. eks. sygehus-, undervisnings-, som kommer til at koste rigtig mange penge, og hvor værdien for befolkningen synes tvivlsom.
Altså, for at få råd til, og gennemføre de "fine" projekter, for at få fokus placeret andetsteds??
Eksterne Skribenter

VK-regeringen har i sin levetid givet danskerne Danmarkshistoriens højeste skattetryk. Det er status efter godt 10 år med en borgerlig regering. Alligevel påstår regeringen selv hårdnakket, at den er en borgerlig én af slagsen.
Ronald Reagan sagde engang: "Politics is supposed to be the second oldest profession. I have come to realize that it bears very close resemblance to the first."
Man kunne fristes til (som altid) at give Reagan ret. Specielt med gentagne udtalelser fra tidligere Skatteminister Kristian Jensen om at VK-regeringen gentagne gange har sænket skatten. Tja, men hvis den stiger mere indimellem disse sænkelser, er det så egentlig en relativ forbedring?
For hvis man eksempelvis ser på udviklingen i skattetrykket af det første år, som VK-regeringen havde ansvaret for i 2002, så var skattetrykket 48 procent. Efterfølgende steg skattetrykket til 51 procent i 2005. I 2009 faldt det så til 48,2. Sort på hvidt kan man heraf udlede, at VK-regeringen har ansvaret for at give danskerne Danmarkshistoriens højeste skattetryk - for herefter at sænke det til et højere niveau end udgangspunktet.
Med VK-regeringens udmeldinger om, at de har gjort det borgerlige Danmark en tjeneste, kunne man jo så friste til at kalde det for en bjørnetjeneste. For det er i bedste fald manipulation at påstå, at VK-regeringen reelt har sænket skatten.
Konsekvensen bliver desværre, at de borgerlige danskere oplever en stigende mæthed over for politikere fra V og K. For de er jo ikke borgerlige, når udgangspunktet er dårligere end da VK-regeringen fik magten. Og det er en falliterklæring. I hvert fald hvis man oprigtigt ønsker at sænke skatten i det mest skatteplagede land i verden.

Debatten omkring mobiltelefoner har primært drejet sig om det sociale aspekt af mobilkulturen. Om end denne debat er meget relevant, mener jeg at der er en anden debat omkring mobilkulturen, som er endnu mere relevant. Der er den sundhedsmæssige del af den mobile adfærd, som jeg synes er yderst vigtig at diskutere. Elektromagnetisk stråling (EMR) er sundhedsskadelig, det er i hvert fald den entydige stemme fra uvildige forskere igennem de sidste 10 år. Selvom der ikke er en 95 % sikkerhed bag denne påstand, hvilket er det niveau af bevisførelse som ICNIRP (the International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) anvender til at bevise, at EMR ER SUNDHEDSSKADELIG, så er der allerede beviser nok til, at EMR-problematikken ikke kan ignoreres. De ansvarlige myndigheder i Danmark stoler blindt på de retningslinjer, som udstikkes af ICNIRP. Desværre fastsætter ICNIRP grænseværdierne for elektromagnetisk stråling ud fra den påstand, at der kun sker en opvarmning af kropsvæsken. Desværre viser flere studier, at der sker en biologisk effekt allerede ved værdier 1000 gange lavere end de grænseværdier, vi har i dag i Danmark
(se The Bioinitiative Rapport på www.bioinitiative.org).
På baggrund af den voksende bevidsthed omkring de sundhedsskadelige virkninger af elektromagnetisk stråling, mener jeg at det er på tide, at vi gør os tanker om, hvad vi har lyst til at viderebringe af teknologiske traditioner til det nye årti. Trådløs innovation og udvikling er vores tids største potentiale men også vores tids største eksperimentarium.
Jeg kan blive urolig for den kommende generation og for en øget ulighed i sundhed, når jeg ser mobilmaster blive sat op primært ved sociale boligområder, skoler og plejehjem. Jeg bliver endnu mere bekymret for vores unge generation, når skoleeleverne bliver bombarderet med trådløse teknologier herunder WiFi og GPS, især når studier viser, at børn absorberer de elektromagnetiske stråler 60 % mere end voksne. Man har en mistanke om en sammenhæng mellem EMR og hjerteflimmer samt nedsat hjertekapacitet hos spædbørn, hvis mødre har været udsat for mobilstråling (se De Salle et al., 2005, Electromagnetic Absorption in the Head of Adults and Children due to Mobile Phone Operation Close to the Head. In Electromagnetic Biology and Medicine, Vol. 25, Iss. 4, december 2006, p. 349-360 &
www.vorebornsfremtid.dk, under anerkendt videnskabelig forskning). Disse mistanker synes jeg er meget alvorlige, og jeg har personligt ikke lyst til at lade denne mistanke komme teleselskaberne til gode i stedet for vores børn og unge. Er det ikke på tide at udføre forsigtighedsprincippet over for ny teknologi i stedet for det opportunistiske princip. Jeg kan kun se, at teleselskaberne drager nytte af myndighedernes laissez faire. Det forholder sig på nuværende tidspunkt således, at danskerne er levende forsøgsdyr for teleindustrien. Dette kan jeg ikke acceptere.
Danske kendisser og skuespillere står gerne i front som fremtidens trendsættere i diverse mobilreklamer. Denne form for branding er et effektivt middel til at tryllebinde vores unge generation og undertrykke deres behov for at reflektere over sit brug af trådløs teknologi. Lad os derfor åbne op for debatten omkring etisk anvendelse af trådløs teknologi. I kølvandet af den eksplosive eksponering af EMR, er tilstanden el-overfølsomhed på engelsk electro hyper sensitivity (EHS), blevet et sigende problem hos danskerne og de kommunale myndigheder, som ikke ved hvad de skal stille op med et problem, som ikke engang anerkendes af Sundhedsstyrelsen. At lide af EHS er et uoverskueligt handikap i et samfund, hvor al luft er fyldt med elektrostøj, som man er overfølsom over for. Det kan være dine naboer, det kan være dig selv uden at du ved det – faktum er, at der bliver flere og flere, som får EHS, alene på grund af den ekstreme eksponering af EMR – hver dag, 24 timer i døgnet.
Hvad kan man så gøre for at afhjælpe denne uoverskuelige tendens? Man skal lade være med at kaste al ansvar fra sig, for selvom at det primært er en opgave for IT- og Telestyrelsen og Sundhedsstyrelsen at få fakta i orden og udøve forsigtighedsprincippet, kan man som privatperson, arbejdsgiver, arbejdstager, skoleinspektør, institutionsleder og som forældre foretage en del prioriteringer i hverdagen, som kan bidrage til at mindske stråleniveauet omkring os.
Mit bud på rimelige foranstaltninger er følgende:
- Udskift det trådløse Internet med kabelført Internet, det trådløse system kan nemt slås fra routeren ved at ringe til sin udbyder.
- Anskaf fastnettelefoner med ledning, d.v.s. uden DECT teknologi.
- Mindsk mobilforbruget – og sluk for Bluetooth funktionen.
- Bidrag til slukning af mobiltelefoner, når man befinder sig i det offentlige rum (biblioteker, tog, bus, restauranter, skoler, etc.).
- Anvend headset med ledning, når man taler i mobiltelefon. De trådløse headset giver en direkte eksponering til ansigtet og specielt øret.
- Undlad så vidt muligt at anvende trådløse apparater og systemer, som f.eks.: trådløst bredbånd, mikrobølgeovne, alarmer, babyalarmer, trådløs el-aflæsning, Bluetooth, DAB teknologi og trådløse teknologier i hvidevarer såsom selvrensende ovn, induktionskogeplader, m.m.
- Kræv dokumentation for, at den trådløse teknologi, som man bliver pålagt at anvende i forbindelse med sit arbejde, ikke har en biologisk skadelig virkning på den levende organisme.
Nu har jeg taget debatten op – nu er det op til dig at tage udfordringen op.
Mette Winge Fredsgaard er cand.scient. i folkesundhed og bestyrelsesmedlem i EHS – Foreningen af el-overfølsomme.