PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Er Dansk Folkepartis EU-modstand reel?

Så kom det frem i lyset. Dansk Folkeparti er ikke EU-modstandere i samme grad, som de ellers altid har hævdet. Partiet vil stemme for 3 ud af 4 love, der gøder jorden for finanspagten, selv om de ikke vil stemme for den lov, der ville have umuliggjort en kick-start af dansk økonomi. En kick-start den nuværende regering ellers gik til valg på i deres Fair Løsning, men det er altså aflyst, da statminister Helle Thorning-Schmidt jo allerede har underskrevet finanspagten nede i EU.

Finanspagtens stramme økonomiske disciplin tillader ikke investeringer, f.eks. for at skabe arbejdspladser, da underskriverne af pagten underligger sig et krav om at det strukturelle underskud på budgetloven ikke må overstige 0,5%, heller ikke i en kortere periode indtil investeringerne ville have skabt positiv vækst gennem de nye arbejdspladser.

 |  Læs mere...

Risici ved politisk beslutningstagen

At træffe politiske beslutninger er en risikabel ting. Det er det for så vidt også at lade være. En beslutning skal medføre en succesfuld handling og disposition. En beslutnings succes eller fiasko afhænger af andre personers iagttagelser og handlinger.

Når tusinder af personer skal handle på baggrund af deres iagttagelser, valg, forudsigelser, (mis)forståelser, er det svært at forudsige udfaldet. Enhver politisk organisation skal handle på baggrund af begrænset viden om omgivelsernes reaktioner. Organisationen skal altså handle i situationer, hvor det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne. For at forebygge uheldige dispositioner forsøger den politiske organisation at skaffe sig informationer og dermed viden.

 |  Læs mere...

EU, åh, EU

For godt og vel 2 uger siden kom det frem, at EU ønskede kvindekvoter i bestyrelser. Deres mål var, at inden år 2015 skal der være mindst 30 % kvinder i bestyrelserne. Endvidere skal der være mindst 40 % kvinder i bestyrelserne i 2020. Det var EU-kommisæren Viviane Reding, der var blevet godt og grundigt træt af virksomhederne, eftersom de ikke ville gå med til at lave kønskvoteringer, da hun truede dem med det sidste år i marts. Næsten ingen virksomheder tilmeldte sig frivilligt ordningen. Frivilligheden har "åbenbart" ikke virket. Til det har jeg kun at sige, at det er da klart, at frivilligheden ikke har virket. Virksomheder ønsker ikke at få hevet love og regler ned over deres hoveder, og alle fornuftige virksomheder ved, at det gælder om at ansætte folk ud fra kvalifikationer, frem for køn. Det er nemlig det, der skaber bedst profit, og det er jo lige det, virksomhederne er ude efter. Staten skal på ingen måde blande sig i, hvad virksomhederne foretager sig, men skal i stedet sørge for, at der findes et frit, ureguleret marked, til gavn for virksomhederne. På det frie marked kan virksomhederne konkurrere med hinanden, og jeg tror, at det i sidste ende vil skabe de bedste og billigste produkter, til gavn for kunderne.

 |  Læs mere...

Finanspagten bliver underskrevet i dag uden folkets samtykke

I dag tager Statsminister Helle Thorning-Schmidt til Bruxelles, for at underskrive Finanspagten, sammen med de øvrige EU-landes ledere. Eller det vil sige de øvrige Euro-landes ledere. Som eneste Euro-land har Irland valgt at spørge befolkningen til råds om Finanspagten og har udskrevet folkeafstemning, noget som den danske regering afviser pure med henvisning til, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, når vi tiltræder Finanspagten. Og nej, det er der ikke i juridisk forstand, da traktaten ikke bliver indskrevet i Grundloven, men i stedet bliver implementeret, som en permanent lov. Juridisk set forskellige love, men ikke i praksis. Traktaten er bindende!

 |  Læs mere...

Burma hedder Burma

Burma hedder Burma og ikke Myanmar. Men alligevel bruges Myanmar som betegnelse i dagspressen og i TV aviser og nyheder. Hvorfor?

Generalerne i SPDC omdøbte i 1989 landet fra Union of Burma til Union of Myanmar. Demokratibevægelsen foretrækker Burma. Da militærjuntaen kom til magten, indførte de således Myanmar som officielt navn. Modstandere af regimet bruger derfor det gamle koloninavn, men passer på at det ikke opsnappes af juntaens efterretningstjeneste.

 |  Læs mere...