PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Skal fremtidens faderrolle udspille sig bag forhænget i sædbanken?

S og SF vil genindføre offentlig hjælp til kunstig befrugtning. Ifølge S og SF er det tilsyneladende enhver kvindes ret at blive mor. Men de taler dog intet om far eller børnene i den sammenhæng. En kvindes ret til at blive mor står åbenbart over ethvert hensyn til manden og til barnets tarv.

Enlige og lesbiske kvinder skal, hvis de ønsker det, kunne blive kunstigt insemineret på det offentliges regning, men hvad med den enlige og homoseksuelle mand? Tjah, han kan da bare få lov at opfylde sin del af faderrollen og borgerpligt til et pornoblad nede i sædbanken. Det er det S og SF vil tilbyde af muligheder til fremtidens mand. Hans ret til et liv med et barn og et barns ret til et liv med en far er ikke væsentligt prioriteret. Kun mor betyder noget og derfor kun mor der skal have al den hjælp, opmærksomhed og vejledning hun har brug for fra det offentlige.

 |  Læs mere...

Døden kan godt udskydes lidt

Døden skal jo have en årsag. Sådan forsøger mange nikotin afhængige danskere at begrunde deres livsfarlige rygevane. Og det er jo sandt, hvad de siger. Vi kommer ikke udenom, at vi alle skal dø på et tidspunkt. Spørgsmålet er blot, om tobak virkelig er værd at dø for? Ofte blegner den afslappede tilgang til rygning ofte i det øjeblik, vi, eller vores kære, rammes af en alvorlig rygerelateret kronisk sygdom. For bliver man tidligt i livet først ramt af en alvorlig hjertesygdom, er det nok de færreste, der tænker, at deres rygning var det værd. Særligt hvis man ikke længere kan være der for sine børn og børnebørn. Når det kommer til stykket, vil de fleste af os vel trods alt foretrække at få det meste ud af livet og leve længere med et godt helbred?

 |  Læs mere...

Mere brugerbetaling i sundhedsvæsenet – eller bare en anden fordeling?

Liberal Alliance går ind for at indføre beskeden brugerbetaling på udvalgte ydelser i sundhedsvæsenet, hvilket er i tråd med Velfærdskommissionens anbefalinger. Ifølge Anders Samuelsen, skal der naturligvis være et loft på betalingen, så det sikres, at alle kan få den behandling og hjælp, de behøver.

Ifølge Samuelsen bliver vi nødt til at betragte sundhedsvæsenet som en helhed, og Samuelsen er overbevist om, at danskerne gerne vil betale et beskedent beløb et par gange om året hos deres praktiserende læge, når netop det vil betyde, at vi kan forbedre teknologien og behandlingsmetoderne i kampen mod alvorlige sygdomme som kræft. Vi har jo ikke ubegrænsede midler i sundhedssektoren, og med beskeden brugerbetaling kan vi både effektivisere systemet og få penge ind, der vil sikre, at alvorligt syge danskere kan få den bedst mulige behandling. Det er både socialt og fair. Sådan er holdningen hos Samuelsen.

 |  Læs mere...

Det ufolkelige væsen

Lars Løkke Rasmussen er parat til at ofre den politisk-administrative struktur han selv stod fadder til og som kun har virket i 4,5 år. Ved præsentationen i midten af 00'erne sagde Lars Løkke Rasmussen, at kommunal- og strukturreformen ville bestå i en generation. Lars Løkke Rasmussen opererer unægtelig med et kort generationsbegreb.

Der er to veje at gå, enten afskaffe regioner eller styrke dem. Den nuværende konstruktion er ikke den bedste. Skatteudskrivningsretten mangler, kommunalfuldmagten mangler og muligheden for at flytte rundt med budgetmidler på kryds og tværs af politikområder mangler. Enten skal regionerne udstyres med disse rettigheder eller også kan man lade staten overtage de fleste af regionernes opgaver. Danmark er ikke større end en gennemsnitligt tysk delstat. Det statslige engagement på sundhedsområdet er alligevel så massivt, at staten kan overtage hele planlægningen og driften af sundhedsområder. Men Lars Løkke Rasmussen forestiller sig i stedet 3 sygehusbestyrelser, arrangeret omkring de tre store universitetshospitaler og drevet af professionelle, eksperter og embedsmænd.

 |  Læs mere...

Hvem skal forrest i behandlingskøen?

Skal ældre skubbes bagerst i køen, når det gælder behandling af fx kræft? Hvor meget skal vi behandle mennesker, der lider af en uhelbredelig sygdom? Og hvor mange ressourcer skal bruges på forebyggelse? Det er nogle af de spørgsmål, som vi politikere er nødt til at forholde os til i en tid, hvor efterspørgslen efter ydelser fra vores sundhedsvæsen nærmest er uendelig. Modsat størrelsen af kassebeholdningen.

Det er meget glædeligt, at der konstant opfindes nye behandlingsmetoder. Men desværre er der hverken penge eller hænder nok til at behandle alle lige hurtigt og effektivt. Som sundhedspolitikere befinder vi os lige midt i dilemmaet mellem de begrænsede ressourcer og de uendelige behov. Nøgleordet er politisk prioritering. For prioriterer politikerne i sundhedsvæsenet ikke, er der andre, som gør det. Gør vi det ikke åbenlyst, bliver det gjort i det skjulte. Derfor er det så vigtigt, at vi åbent tør diskutere vore prioriteringer om, hvordan vi bedst anvender danskernes skattekroner.

 |  Læs mere...