Merkantil tankegang på sygehuse savnes
- Detaljer
- Overordnet kategori: Sundhedspolitik
- Kategori: Sundhedsvæsenet
- on 24 februar 2011
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 867
I foråret 2010 modtager jeg et opkald. Jeg befinder mig i Sorø og får en meddelelse fra min søns børnehave. Han er kommet til skade og de er usikre på, om han skal på skadestuen på Næstved Sygehus. Jeg vurderer på baggrund af telefonsamtale, at det skal han og kommer så hurtigt jeg kan. Jeg afhenter og kører på sygehuset med ham. Med i bilen er heldigvis min samleverske og min søns mor.
Jeg kører til Skadestuen, men kan ikke øje noget parkering. Det er mindre vigtigt, da jeg kan holde et minut foran Skadestuen og min søn og samlever kan smutte ind på Skadestuen. Det er en time siden skadeshændelsen og vi har stadig en time at gøre godt med ift. den behandling han skal udsættes for. Skadestuen reagerer professionelt. Sådan er jeg fortalt af min samleverske og det kommer ikke bag på mig. De kan deres kram.
Jeg når meget sent ind i selve Skadestuen. Der er ingen parkering på Sygehuset. Jeg kører over til Kvickly og låner deres 2 timers parkering.
Jeg undrer mig en smule over hvorfor parkeringskapaciteten ikke matcher parkeringsbehovet for patienterne og deres pårørende. Der er jo tale om korttidsparkering. Men da jeg også har en fortid som ansat på sygehuset ved jeg hvem der holder på det, der burde være forbeholdt patienter til ambulant behandling, skadestuebesøg og eventuelt pårørendebesøg til indlagte patienter. Det gør personalet. Det samme personale, som altid bruger patienternes vilkår og hensynet til dem, når de selv skal have forbedret deres arbejds-, uddannelses- og lønvilkår. Men hvordan kan de med en arbejdsdag på omkring 6-8 timer nøjes med en parkeringsplads i 3 timer? Jo, de går ned i pauserne (som man ifølge debatten i dagspressen får indtryk af, at de ikke har nogen af) og stiller på P-skiven.
Hvis disse ansatte tog patienterne alvorligt. Hvis de forstod hvorfor de har et job og hvem de har brug for, for at beholde jobbet (patienterne) og forstod, at en del af sygehusets finansiering stammer fra aktivitetsbestemt finansiering, så ville de tænke sig om, næste gang de parkerer bilen. Og ikke optage en plads for patienterne, som jo er en slags kunder i butikken. Lidt merkantil tankegang hos ansatte og i øvrigt også Sygehusledelsen, vil ikke skade.
