PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

"Noget for noget" må ikke kun handle om strafgebyrer og kompensation

Et blandt mange eksempler på "noget for noget" er eksempelvis indførelsen af strafgebyrer for borgerne, hvis de ikke møder op til en aftalt tid på sygehuset. Altså det offentlige sygehus. Det indføres som forsøgsordning på 4 afdelinger i to forskellige regioner. Emnet er indskrevet i Regeringsgrundlaget. Interesseorganisationen for Regionerne (Danske Regioner) har almindeligvis udtrykt en vis skepsis overfor den slags tiltag. Vi har ikke brugerbetaling i sundhedsvæsenet når det gælder offentlige sygehuse og alment privat praktiserende læger. Et princip om lige og fri adgang hævdes.

 |  Læs mere...

Jo mere professionel des mere troværdig

Lægefaget eller standen som de ofte kaldes i dyb ærbødighed, er efter min vurdering klart den mest professionelle faggruppe i Danmark, om end jeg mener økonomer er mindst lige så uundværlige og hvor var vi lige hvis ikke økonomihjerner kunne begå krisepakker og udtænke bankredninger?

Læger står om ikke over Vorherre, så på linie med ham. Sådan sagde en Thoraxkirurg ved Universitetssygehus engang til mig i fuld alvor. Da jeg ikke tror på Gud og han ikke på mig, udover at øl er gud, så gad jeg ikke modsige efterkommeren af Carsten Niebuhr, ham med ekspeditionerne til Det lykkelige Arabien.

 |  Læs mere...

Endnu mere til sundhedsområdet

Regeringen fremlagde i går dens forslag til næste års finanslov. Sundhedssektorområdet har som nok eneste sektor- og politikområde oplevet realvækst gennem kriseårene. Igen til næste år er der afsat penge til flere initiativer på sundhedsområdet.

Blandt andet lægger regeringen op til at tilføre yderligere én mia. kr. til driften af sundhedssektoren. Det blev regionernes interesseorganisation, Danske Regioner og regeringen også enige om under økonomiforhandlingerne i forsommeren.

Pengene skal bl.a. gå til sygehusene, men ikke uden at yde noget igen. Nemlig en produktivitetsforbedring på 2 procent. Aktiviteten skal i alt op med 3 procent. Med produktivitetsforbedring hentydes til at der skal produceres mere for den samme økonomi.

 |  Læs mere...

Må ventetider på sygehusene være anledning til at se mod udlandet og de bedste på feltet

Hen over julen har kørt en debat omkring ventetider i sundhedsvæsenet. Særligt i forhold til at komme til behandling, når man lider af livstruende sygdom.

 

Kræftens Bekæmpelse har netop oplyst omkring:

 

- Bugspytkirtelkræft: Cirka 900 nye tilfælde pr. år. Ventetid på op til 35 dage. 

  Maksimal ventetid ifølge kræftpakken er syv dage.

- Spiserørskræft: Cirka 400 nye tilfælde pr. år. Ventetid på operation op til 35 dage. 

  Maksimal ventetid ifølge kræftpakken er syv dage.

- Æggestokkræft: Cirka 575 nye tilfælde pr. år. Ventetid på operation er op til 21 dage. 

  Maksimal ventetid ifølge kræftpakke seks dage.

 

Tempoet i behandlingen kan være afgørende for, om man kan tilbyde disse patienter en helbredende operation, eller om man kun kan holde sygdommen nede i en periode.

 |  Læs mere...

Tilliden til Thorning-Schmidt er stor – men vist kun på sundhedsområdet

Astrid Krag er Minister for Sundhed og Forebyggelse. Umiddelbart efter ministersammensætningen anså jeg hende som regeringens svageste led. Ikke fordi hun ikke ville kunne bestride en ministerpost, men fordi hun fik et af de mere turbulente af slagsen og så lidt overmatchet ud. Hun skulle og skal som Sundhedsminister enten gøre op med tidligere regerings politik. Eller følge denne. Det sidste vil indebære realvækst på området og fortsat opbakning til udvidede patientrettigheder og garantier og brug af private tilbud og fradrag for sundhedsforsikringer. Astrid Krag har fået et ideologisk ministerium, fordi det opererer i spændingsfeltet og valget mellem private og offentlige tilbud.

Astrid Krag er hidtil sluppet hæderligt fra opgaven. I hvert fald hvis vi vurderer hende på skalaen god henholdsvis dårlig presse. Hun ligner ikke en minister der er færdig. Hun har kampgejst og er ved at ideologisere området om, fra liberalistisk til socialistisk. Sundhedssektoren er også et af de sidste og få områder, hvor det giver mening at bruge betegnelsen ideologisk kamp, i dansk politik.

 |  Læs mere...