IDEOLOGI | KULTUR | ØKONOMI | POLITIK | RETSPOLITIK | SUNDHED | VERDEN
SUNDHEDSPOLITIK
Redaktør: Anne Lyngs Kristensen
Det ufolkelige væsen
- Detaljer
- Overordnet kategori: Sundhedspolitik
- Kategori: Regionerne
- Oprettet: 22 august 2011
- Skrevet af Lars Helleskov Engelbrektsen
- Visninger: 427
Lars Løkke Rasmussen er parat til at ofre den politisk-administrative struktur han selv stod fadder til og som kun har virket i 4,5 år. Ved præsentationen i midten af 00'erne sagde Lars Løkke Rasmussen, at kommunal- og strukturreformen ville bestå i en generation. Lars Løkke Rasmussen opererer unægtelig med et kort generationsbegreb.
Der er to veje at gå, enten afskaffe regioner eller styrke dem. Den nuværende konstruktion er ikke den bedste. Skatteudskrivningsretten mangler, kommunalfuldmagten mangler og muligheden for at flytte rundt med budgetmidler på kryds og tværs af politikområder mangler. Enten skal regionerne udstyres med disse rettigheder eller også kan man lade staten overtage de fleste af regionernes opgaver. Danmark er ikke større end en gennemsnitligt tysk delstat. Det statslige engagement på sundhedsområdet er alligevel så massivt, at staten kan overtage hele planlægningen og driften af sundhedsområder. Men Lars Løkke Rasmussen forestiller sig i stedet 3 sygehusbestyrelser, arrangeret omkring de tre store universitetshospitaler og drevet af professionelle, eksperter og embedsmænd.
Hvad skal vi med Regionerne - er de bare til besvær?
- Detaljer
- Overordnet kategori: Sundhedspolitik
- Kategori: Regionerne
- Oprettet: 10 august 2011
- Skrevet af Anne Lyngs Kristensen
- Visninger: 521
Berlingske Tidende skriver i dag, at når Lars Løkke på fredag vil ofre sit svendestykke og præsentere en plan for afskaffelse af Regionerne, så bliver det med et splittet bagland. Der lader ikke til at være enighed i Venstre om, hvorvidt afskaffelsen af Regionerne er en god ide. "Folketings-Venstre" kommer til at stå overfor "Kommunal/regional-Venstre", og Birthe Rønn Hornbech har f.eks. meldt ud, at hun hellere ser styrkede Regioner, der får mulighed for at udskrive skatter.En anden personlighed i partiet, Carl Holst, mener at regionerne har leveret varen. Han er Regionsrådsformand i Syddanmark, og hans udtalelse ikke overraskende. Men faktisk korrekt. Selv den borgerligt liberale tænketank CEPOS har bedt politikerne tænke sig grundigt om, inden de nedlægger regionerne. Ifølge Vicedirektør og Cheføkonom, Mads Lundby Hansen, har regionerne nemlig været gode til at øge produktiviteten i sundhedsvæsnet, og med en nedlæggelse risikerer man at tabe det momentum. Han hentyder til, at produktiviteten er steget med to procent om året, og det er ikke noget, man har set andre steder i den offentlige sektor. Og også i forhold til den private sektor er det flot. CEPOS er dog ikke principielt imod en nedlukning af regionerne som politisk-administrativt sted. Men fastslår, at det er vigtigt at produktivitetskravet fastholdes ved en omorganisering af sundhedsvæsenet.
Kolde hænder, varmt hjerte
- Detaljer
- Overordnet kategori: Sundhedspolitik
- Kategori: Regionerne
- Oprettet: 12 juni 2011
- Skrevet af Anne Lyngs Kristensen
- Visninger: 777
Regeringen og Danske Regioner indgik 2. juni 2011 aftale om Regionernes økonomi for 2012. Aftalen betyder bl.a., at Regionerne i 2012 tilføres 1,5 mia. kr. ekstra – samtidig med, at aktiviteten på sundhedsområdet skal øges med 4,5 % over to år. Aftalen bærer præg af, at det samlede vækstråderum for Danmarks økonomi er begrænset.
Vil regionerne kompetenceafvikle og spare 155 mio. kr. ved at ansætte flere rengøringsassistenter?
- Detaljer
- Overordnet kategori: Sundhedspolitik
- Kategori: Regionerne
- Oprettet: 02 februar 2011
- Skrevet af Lars Helleskov Engelbrektsen
- Visninger: 563
Det er et spild af kvalifikationer, at sygeplejersker ikke omsætter deres faglige kompetencer. Det er uheldigt at sygeplejerskerne stresses af – for deres fag – uvedkommende ting som rengøring, der sagtens kan udføres af andet personale, der i forvejen har rengøring som hovedopgave.
Det er en foruroligende ringe udnyttelse af personaleressourcer. Særligt da en sygeplejerske koster arbejdsgiveren ca. 400.000 kr. i årlig bruttoløn og en rengøringsassistent kun ca. 300.000 kr.
Den omtalte undersøgelse, foretaget af Megafon for Dansk Sygeplejeråd viser, at tre ud af fire sygeplejersker fortsat bruger omkring 22 minutter om dagen på rengøring. Den samlede tid som sygeplejersker bruger på rengøring svarer til 1.550 fuldtidsstillinger.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen er ikke tilfreds med, at sygeplejersker stadig bruger meget tid på at gøre rent, når de er på vagt. "....Det er deprimerende at se, at der ikke er blevet ændret noget. At der ikke er blevet ansat nogen til decideret at varetage rengøringen, og så lade sygeplejerskerne tage sig af det, der er sygeplejefagligt," sagde Grete Christensen til TV Avisen.
Jeg kan kun erklære mig enig, men mit sparsommelige midtjyske sind kan ikke afholde mig fra at foreslå landets regioner at nedlægge1.550 sygeplejerskenormeringer (omregnet til fuldtidsnormering) og i stedet ansætte et tilsvarende antal rengøringsassistenter. Det vil spare regionerne for 155 mio. kr. om året. Resultatet er, at sygeplejerskerne laver det de skal og kan og vil og er uddannet til og har fået SU til. Sygeplejerskemanglen – hvis nogen tilbage - er effektivt forsvundet som dug for solen og dyre vikarer kan ikke indkaldes til at udfylde en ikke-eksisterende stilling. Et betydeligt antal lavt uddannede kommer på arbejdsmarkedet. Såre gammeldags og driftsøkonomisk tankegang og en sag som næppe vinder mange sympatisører i fagpolitiske kredse. Sygeplejerskerne vil naturligvis stadig have lige travlt, men med opgaver indenfor deres fag.








