Ansvaret for Utøya tragedien
- Detaljer
- Overordnet kategori: Retspolitik
- Kategori: Straf og retsfølelse
- on 30 januar 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 422
Lige efter tragedien på den norske ø Utøya taltes om, at vi alle havde et ansvar for det skete. At alle der havde spredt had og appellerede til det ekstreme var medskyldige. Ræsonnementet gik på, at de som fremfører ideologier, der splitter menneskeheden og polariserer og skaber en dualisering, bærer et ansvar for ugerningen på den norske ø. Det er faktisk en udvanding af ansvaret og en delvis fjernelse af ansvaret fra Breiviks skuldre.
Episoden var i en tid, hvor efterretningsvæsenet måske fejlagtig bruger den altovervejende ressource på indvandrermiljøer, udtryk for en enkelt gal mands værk. Hvor meget vi end gerne vil straffe denne gale mand og anser ham som beregnende, så var og er han psykisk syg og kan derfor ikke fængsles, men må i stedet modtage psykiatrisk behandling. Til han er rask, om nogensinde. Vores øje for øje logik har svært ved at affinde os med betegnelsen psykisk syg og at vi som samfund ikke kan få vores hævn. Hvem bærer et ansvar for denne hævntørst?
Et ansvar er i bund og grund individuelt. Man kan studere ledelsesretten og notere sig, at ledelsen som kollektiv aktør kan kun blive gjort kollektiv ansvarlig ved fælles beslutninger. I sådanne situationer kan ledelsen blive pålagt et solidarisk ansvar.
Kun hvor et ansvar er uddelegeret kan andre siges at have et ansvar. Har nogen uddelegeret opgaven til Breivik? Næppe, jeg tror ikke konspirationsteoretikerne har nogen chance for en lille god historie, her.







