PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Danskernes syn på straf

”De fleste danskere ønsker strengere straffe. Det er helt utvivlsomt. Oven i købet synes en meget stor del af befolkningen i Danmark, ikke blot at straffene for kriminalitet skal være strengere, men at de skal være meget strengere. Og de er overbeviste om, at sådan bør det være. De er ikke bare enige, men helt enige.”

Sådan indledtes Advokatrådets undersøgelse fra 2006 om Danskernes syn på straf, som kriminolog Flemming Balvig stod i spidsen for. Undersøgelsen viste en direkte modstrid mellem danskernes ønske om strengere straffe, viden om, hvor hårdt der faktisk straffes, og hvordan danskerne ønsker at straffe i konkrete sager.

 |  Læs mere...

Ondskab og ofre

Ingen af os glemmer, hvor vi var, hvad vi lavede den dag, vi hørte om tragedien på Utøya. Jeg kan stadig ikke begribe graden af ondskab og omfanget af ofre. Jeg kan ikke tænke på de stakkels børn og unge, på deres angst, da det skete, på deres families og venners tab, uden at det trækker tårer. De stakkels forældre, der må leve med, at de ikke var der og hjalp og beskyttede deres børn, da de opslugt af frygt mødte deres gerningsmand. For fanden da også! Jeg følger heller ikke retssagen særlig tæt. Jeg har intet behov for at se, forstå eller foragte manden mere, end jeg allerede gør.

Men retspolitisk er sagen interessant. For som alle sager om terrorisme, udfordrer den retsstatens grundlæggende principper og sætter dem på spidsen.
Vi bliver konfronteret med selve demokratiet, med friheden og ikke mindst med os selv. For vi møder vores sande jeg i vores reaktion på mødet med ondskaben.

 |  Læs mere...

Løsninger fremfor stramninger

Der opereres typisk med tre hovedårsager til at straffe: hævn, forebyggelse og rehabilitering. I gennem historien har de tre hovedårsager haft skiftende vægt. Gennem 60’er og 70’erne var rehabilitering i fokus, men siden da er hævnmomentet og legitimiteten af behovet for hævn steget stødt. Befolkningens almene retsfølelse har været begrundelsen.

Jeg respekterer fuldt ud, at ofre føler sig krænkede, og kan føle et behov for straf. Men straffeloven er kun blevet strammere og strammere de seneste 30 år. Straffeloven bliver jævnligt revideret, og siden 1970’erne altså kun til det strammere. Samtidig er der et enormt misforhold mellem danskernes opfattelse af, hvor hårdt der straffes, og virkeligheden i retssalene. Danskerne har en generel opfattelse af, at der straffes langt mildere, end hvad der i virkeligheden gør.

 |  Læs mere...

Ansvaret for Utøya tragedien

Lige efter tragedien på den norske ø Utøya taltes om, at vi alle havde et ansvar for det skete. At alle der havde spredt had og appellerede til det ekstreme var medskyldige. Ræsonnementet gik på, at de som fremfører ideologier, der splitter menneskeheden og polariserer og skaber en dualisering, bærer et ansvar for ugerningen på den norske ø. Det er faktisk en udvanding af ansvaret og en delvis fjernelse af ansvaret fra Breiviks skuldre.

 |  Læs mere...

Grænsekontrollen har været en succes

Ifølge en undersøgelse af grænsekontrollens effekter, som Skat netop har foretaget, er der ikke fanget flere kriminelle, siden VK-regeringen og Dansk Folkeparti i sommer indførte en permanent grænsekontrol.

Dermed må det siges at grænsekontrollen præcis har haft den præventive effekt som var påtænkt med indførslen af en permanent grænsekontrol. Nemlig at signalere overfor eventuelle kriminelle, at de skal tænke sig om en ekstra gang eller helt holde sig væk.

 |  Læs mere...

Tilføj kommentar (3)