PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Looptænkningsmodel til smidiggørelse af ledighedsproblematikken

Alle systemer har godt af at blive kikket på med friske øjne. Nogle gange skal der lægges til, andre gange skal der trækkes fra, og nogle gange skal der tænkes helt nyt.

Inden for arbejdsløshedsproblematikken ser det ud som om der er brug for en gennemgribende nytænkning. Det er tid til at kassere mange indretninger i arbejdsløshedssystemet der ikke er tidssvarende, og der er brug for at undervisningsinstitutionerne og erhvervslivet er med i helhedsløsninger, der giver dem en del af ansvaret for løsning af arbejdsløshedssituationen. Derudover er der behov for at se meget mere nuanceret på arbejdsløshedsgruppen; hvad der motiverer dem, og hvad der er deres grundudgangspunkt (ingen uddannelse/ uddannelse/ uddannelsens niveau).

 |  Læs mere...

Hvem betaler indkomstskat i Danmark?

"....Jeg kan ikke forstå inde i mit hoved, at vi brandbeskatter almindelige, hårdtarbejdende lønmodtagere for at sende pengene videre til velhavende børnefamilier. Det er fuldstændig socialt skævt. Vi kigger på fordelingen, så det er de bredeste skuldre, der skal bidrage mest", siger Søvndal til Politiken.

 |  Læs mere...

Hvordan et skattefradrag bliver til en skattestigning

Der blæser nye vinde i dansk politik. De mange ulemper ved keynesiansk finanspolitik og universelle velfærdsydelser er kommet i fokus, og det er efterhånden blevet acceptabelt på venstrefløjen, at tale om begrænsninger i efterløn, børnecheck og så videre. Indtægtsgraduering og brugerbetaling er ikke længere fy-ord, men nødvendige tiltag for at kunne delfinansiere det urentable statsbudget med kæmpe underskud.

 |  Læs mere...

Udtryk for manglende viden at sidestille teknisk insolvens med stavnsbinding

Man hører ofte, at flere føler sig stavnsbundet til deres egen bolig. Der hentydes til, at de er teknisk insolvente og dermed ikke kan sælge ejendommen uden tab. De har købt på et forkert tidspunkt, da priserne var høje og toppede i 2007, og nu er priserne så faldet med 30 %. Man kan sådan set altid sælge et hus når man vil, på et marked reguleret ved udbud og efterspørgsel, men må så også tage det fulde ansvar og løbe risikoen for at slæbe rundt med en stor personlig gæld, der umuliggør nye huskøb. En gæld, som følge af tab ved salg, på 500.000 til 700.000 kr. har været fremme i dagspressen og hvad jeg har hørt ejendomsmægler fortælle. Ofte ligger ulykkelige begivenheder som arbejdsløshed og skilsmisse eller måske dødsfald bag et hussalg. I andre tilfælde skyldes tabet at husejere, hver gang der har været mulighed for det, har lånt op til 80 % af husets værdi. Altså taget nye lån i huset, bl.a. for at finansiere forbedringer og forskønnelser af huset, som stort set aldrig kommer hjem igen ved salg, men som man nyder godt af i den tid man bebor ejendommen. I andre tilfælde har lån i huset været til finansiering af privatforbrug, der har ligget over de forbrugsmuligheder disponibel lønindkomst giver.

 |  Læs mere...

Massiv BRIK-satsning kan være en fejltagelse

Danmark skal i højere grad satse på højvækst-økonomierne Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK). Det mener bl.a. regeringen og Dansk Industri.

Det er da også oplagt, at mulighederne for at øge eksporten bedst sker på markeder, hvor væksten er højest.

Men er det nu også den rigtige strategi at satse massivt på BRIK, eller vil det i realiteten bedre betale sig i forhold til f.eks. beskæftigelsen at satse på de traditionelle eksportmarkeder – til lejligheden døbt STEN: Sverige, Tyskland, England og Norge?

 |  Læs mere...