Problemet med journalister



Journalister og redaktører bestemmer et langt stykke af vejen hvad der skal komme til vores vidende. Hvordan en sag skal belyses og vinkles. Hvad der skal med i avisen og hvad der ikke skal med og hvem der skal komme til orde og hvordan det sagte skal præsenteres i spalterne osv.

Det er – bl.a. på den baggrund – problematiseret, at frisk undersøgelse viser, at 80 % af journalisterne er til rød blok og rød side af det politiske kontinuum. Det kan ikke rigtig betegnes som en nyhed, men i øvrigt mindre vigtigt, om end den såkaldt og selvudnævnte 4. statsmagt, bør være mere bredt sammensat politisk. Men for mig at se er problemet helt andre. Nemlig for det første, journalisters socio-økonomiske baggrund. De kommer fra bedre kår end gennemsnittet. Det i sig selv betyder en del for verdensopfattelsen og verdensforståelsen. Dertil og for det andet, at de ikke er videre godt uddannede og dybest set ikke videre kapable til at videreformidle viden. Det sidste er jo problemet........... Jeg tænker her bl.a. på overfladisk læsning af diverse undersøgelser og rapporter og forståelse og fornemmelsen for tal. Noget så banalt og basalt som begreberne procent og procentpoint, kan de færreste journalister finde rundt i. Endelig elsker journalister at interviewe magtens mænd og ikke folket. Og så var jeg nær ved at glemme deres kærlighed for og til såkaldte eksperter, hvis ekspertise der ikke sættes spørgsmålstegn ved og som altid er leveringsdygtige.

Det problematiske er at journalister ikke udfylder deres rolle som vagthunde overfor bl.a. magtmisbrug og magtfuldkommenhed og magtarrogance. Kritikken er generel og rettet mod en hel stand. Det er ikke fair, men et godt afsæt for enhver debat.

Du er her: Forside Artikler Kultur Medier Problemet med journalister