Her, dér og alle vegne
- Detaljer
- Overordnet kategori: Kultur
- Kategori: Medier
- on 20 september 2011
- by Thomas Ole Brask Jørgensen,
- Visninger: 347
Det er blevet kaldt et historisk folketingsvalg. Og det er vel ikke helt forkert set i lyset af folketingsvalgets skelsættende resultater. Men brugen af politiske kommentatorer i mediernes dækning af valgkampen har også været historisk. Kommentatorerne kommenterede på alt og alle under valgkampen. De forklarede forskellige partiers og politikeres gøren og laden i forskellige sammenhænge, og hvilke konsekvenser de strategiske og taktiske overvejelser kunne tænkes at have i forhold til tidligere eller fremtidige vandringer i vælgerkorpset.
Kommentatorer er blevet en hyppigt anvendt og udskældt kilde i nyhedsmedierne, når det gælder om at beskrive forhold inden for politik. Deres alt for store indflydelse, useriøse gætterier og manglende troværdighed, nogle af dem er også fedtet ind i de politiske partier, har været de typiske kritikpunkter. Af nogen er de sågar blevet kategoriseret som et demokratisk problem og af andre er de blevet beskyldt for at levere for meget bullshit.
Men måske rummer brugen af kommentatorerne flere muligheder end problemer. Ikke mindst i en tid, hvor nyhedsmedierne på mange måder har afløst folketingssalen, forsamlingshuse og andre klassiske fora som partiernes og politikernes vigtigste arena for politisk kommunikation. For i mange tilfælde forener de et praktisk kendskab til politik med kendskab til journalistik; de kan afkode moderne politik, hvor substansen holdes tæt til kroppen underlagt strategiske overvejelser. Det er på den ene side positivt, fordi de mediebrugere, der har gjort sig blot den mindste indsats, vil ikke kunne påstå, at der ikke har været relevante medietilbud til netop dem. Og det er negativt i den forstand, at medierne risikerer at tæppebombe dem i et omfang, så de står af.
Uanset hvordan man vender og drejer de politiske kommentatorer, så opfylder de flere behov. På den ene side dækker de mediernes behov for at levere hurtig og billig formidling. På den anden side tilfredsstiller og skærper de på en og samme tid mediebrugerens interesse for de politiske topfolks gøren og laden. Og uanset hvilke politiske emner medierne fokuserer på, så kan kommentatorerne altid rykke fokus fra det snævert faglige til de mere generelle forhold i dansk politik og journalistik.
Og det skal man ikke kimse af. For det er ikke kun journalistikken, som har undergået forandringer. Politikken er også forandret. De ideologiske forankringer er primært blevet erstattet med en mere svævede partipolitik, hvor alt fra meningsmålinger og fokusgrupper til den pressepolitiske rådgivning fra spin-doktorer er blevet stadig mere afgørende for partiernes og politikernes holdninger og handlinger.
Disse overvejelser har de politiske kommentatorer med deres praktiske indsigt i såvel journalistik som politik nogle unikke muligheder for at forstå og forklare. Dermed kan de give læsere, lyttere og seerne nogle nye muligheder for at forstå, hvad der blandt nogle partier og politikere er blevet kernen i det 21. århundredes repræsentative demokrati. Og dermed bidrage til styrkelse af det.
Netop derfor er der et historisk grundlag for kommentatorernes fortsatte virke. Kommentatorerne er kommet for at blive.








