IDEOLOGI | KULTUR | ØKONOMI | POLITIK | RETSPOLITIK | SUNDHED | VERDEN

KULTUR


Redaktør: Morten Bjerg


Palæstinensisk utopi i Fotografisk Center

Nation Estate Window 2012 ©Larissa Sansour - Pressefoto
Jeg tog en tur ud til Fotografisk Center på Carlsberg søndag formiddag for at se udstillingen med den dansk-palæstinensiske kunstner Larissa Sansour, der i februar vakte international opsigt, fordi hun blev bortcensureret, da modefirmaet Lacoste fandt hendes værk Nation Estate for »pro-palæstinensisk«. Udstillingen i Fotografisk Center hedder Living The High Life og løber indtil 7. oktober. Det er samtidig Larissa Sansours første soloudstilling i Danmark, men hun har meritter fra Bienalerne i Istanbul, Busan og Liverpool m.m.

I Fotografisk Center kan man se færdiggørelsen af Nation Estate, som kun var på tegnebrættet, da værket blev bortdømt. Men censuren var kun med til at skabe ekstra interesse for Larissa Sansour. Værket udgør en video og en række manipulerede panorama-fotografier. Nation Estate er hele Palæstina samlet i et stort futuristisk højhus, hvor hver by har sin etage. Det moderne højhus med over 76 etager er en blanding af den allerhøjeste arkitektoniske teknologi og traditionelle palæstinensiske symboler.

I videoen følger vi Larissa, der vender hjem fra udlandet og hendes tur op til hendes hjemsted i dette utopiske bygningsværk. Således stopper vi op og ser ud på nogle etager i opstigningen med elevatoren. Vi ser blandt andet Jerusalem og det kendte symbol for byen, der kaldes den gyldne stad - Klippemoskeen. Men vi aner også adskillelsesmuren og vagtposterne uden for bygningen, der indenfor er befriet for checkpoints. Her er ingen seperation.

 |  Læs mere...

Bortcensureret palæstinensisk kunstner udstiller i Danmark


Foto: © Larissa Sansour
Kunst:
Den palæstinensiske kunstner Larissa Sansour udstiller i Fotografisk Center i København til august. Hun blev for alvor kendt da hun blev bortcensureret fra udstillingen Elyseé Art Price, Lausanne, Schweiz i 2011. Arrangørerne havde ellers selv nomineret kunstneren, men man fandt senere ud af at hun var for "pro-palæstinensisk".

Hele kontroversen blev skabt af det franske tøjmærke Lacoste, der var hovedsponsor for udstillingen og tøjgiganten fandt Larissa Sansours værk for kontroversielt, da det er en sci-fi vision for den palæstinensiske uafhængighedskamp, hvilket gør bortvisning af kunstneren politisk. Mistanken om politisk motiveret censur bliver kun forstærket af, at Lacoste ejes af de schweiziske jøder Maus og Nordmann, selv om beslutningstageren omkring afvisningen er et anonymt medlem af bestyrelsen.

Jeg er utrolig chokeret. I år [2011 red.] er Palæstina blevet medlem af UNESCO, og alligevel forsøger folk stadig at lukke munden på os. Som politisk engageret kunstner er jeg vant til modstand, men jeg er aldrig nogensinde blevet bortcensureret af de samme mennesker, der har nomineret mig.

- Larissa Sansour til The Electronic Intifada

 |  Læs mere...

Ikke mere oprør i gadekunsten


Man kan læse om gadekunstens oprør som er feset ud i Information, som har snakket med Jan Danebod, som selv er gadekunstner. Hans hovedanke er at der ikke er mere indhold i gadekunsten, fordi den er røget på galleri og indgår derfor i galleriverdens kommercielle flow. Med indholdet er oprøret også væk. Gadekunsten handlede oprindeligt om oprør mod det etablerede system, mod kassetænkning i forhold til kunst og om at generobre byens rum. I følge Jan Danebod er gadekunstens simpelthen gået hen og blevet popkultur. Mainstreampublikummet har taget gadekunsten til sig og det har samtidig gjort det til en handelsvare jvf udstilling på galleri. Jan Danebod siger det meget rammende:

Det er et paradoks, at man i dag viser street art i udstillingssammenhænge, det ender jo med, at kunstarten bare handler om, at det skal foregå udendørs. Det er blevet gjort ligegyldigt. Det bliver populærkultur.

 |  Læs mere...

Dansk kunstner vinder retssag mod Vuitton

Darfurnica af Nadia Plesner, 2010 - foto: www.nadiaplesnerDen danske kunstner Nadia Plesner har vundet en retssag mod modehuset Vuitton, som har sagsøgt hende, fordi hun har afbilledet en Vuitton-taske sammen med en udsultet afrikaner på maleriet Darfurnica. Vuitton mener, at kunstneren bruger deres varemærke, som brand og derfor skal betale dem bøder for misbruget, da maleriet i deres øjne er et Vuitton-maleri. Nadia Plesner er på den anden side rystet over søgsmålet og har stædigt kæmpet mod mastodonten for at sikre den kunstneriske frihed.

»Jeg blev dømt, som om jeg var en kinesisk fabrik, der havde masseproduceret kopivarer, og ikke en privatperson, der havde udført et kunstværk« Udtaler kunstneren til Politiken.

 |  Læs mere...

Kommunale kunstindkøb – en opgave for politikerne eller særlige kunstråd?

Statue-af-Nicolaj-Outzen-SchmidtNår kunst skal pryde kommunale gange, parker og rådhuspladser udvælger politikerne i borgerrepræsentationerne ofte selv kunstværkerne. Men er det egentlig i orden, at politikere udvælger kunstværker for skatteborgernes penge uden at rådføre sig med eksperter, som f.eks udøvende kunstnere, kunsthistorikere eller museumsfolk m.fl.
Det er et brud med det såkaldte armslængdeprincip, som i sin tid blev indført af socialdemokraten Julius Bomholt og som har en stærk tradition i Danmark. Kort fortalt er armslængdeprincippet, at man nok skal støtte, men ikke dirigere. Man skal altså støtte kunsten og samtidig sikre kunsten mod statens indblanding. I dette tilfælde kommunernes.

Dilemma: kunstnerisk frihed og at holde sig inde for en bestilt opgaves rammer
Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet, siger til P1 Morgen, at hvis man ikke lader eksperter udvælge de kunstværker kommunerne køber vil det forurene det offentlige rum med elendig kunst og dermed være et spild af danskernes skattekroner.

 |  Læs mere...

Flere artikler...