PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Hvad skal vi bruge utopisk tænkning til?

"Det er utopi!"

De fleste hører det, enten når de ved et middagsselskab bliver lidt for ivrige med drømmene eller i en politisk debat, hvor enten den ene eller anden part har behov for at portrættere sin modstander som for højtflyvende. Det er en affejning; en måde at få selv den mest optimistiske politikerspire til at forstå, at deres idé er umulig, farlig og muligvis bare dum. Men det er utopisk tænkning og ikke dyster pragmatisme, der er og bør være drivkraften for et bedre samfund.

Vi har lært at frygte utopisk tænking, ikke kun fordi idealisme oftest i sidste ende er upraktisk, men også fordi det ligefrem er farligt – utopi er en forstad til fanatisme. Vi har lært, at utopiske idealer, uundgåeligt leder til, at vi alle ender med at køre rundt i en Trabant eller spise statsfremstillet gullash 7 dage om ugen.

Udtrykket "Det er utopi" står tilbage som en moderne hybris; som en advarsel mod at være for nysgerrig, overmodig eller ambitiøs.

Frygten for forandring er ældgammel og et iboende menneskeligt træk, men frygten for utopisk tænkning har sit moderne udspring i konservatismen. Burke, den engelske statsmand og filosof, mente, at enhver reform skulle være forsigtig, praktisk og specifik, og ikke baseret på abstrakte forestillinger om fuldkommengørelse af menneskeheden. Vi skulle krybe uden om den slags forestillinger, og med det skulle vi undgå at rode med de etablerede institutioner og det siddende magtapparat.

Op gennem historien har magthaverne da også fremhævet ethvert fejlslået samfundsmæssigt eksperiment og brugt det som bevis for faren ved utopisk tænkning. At man stadig kan hænge drømmen om et bedre samfund op på en modargumentation om ventende kaos, er mildest talt mærkværdig.

Modstanden mod utopisk tænkning har de seneste år i opgøret med kommunismen og teorien 'historiens ende' fået en opblomstring og med finanskrisen ny jord at gro i.

Selvom der kan være farer ved utopisk tænkning, er dens fravær langt mere bekymrende. Realiteten er, at dansk politik ikke i nogen grad er præget af visioner eller utopisk tækning.

Som mennesker har vi behov for at være tiltrukket til en mulig ideel fremtid – et mål, en vision. I Berlingskes sektion, Politico, kunne man den 29. august i indlægget, 'Efterlyses: mod og udsyn, tak', læse, at vi skal forberede os på at tage de grimme valg, og at partierne ligner hinanden for meget. Det er da dejligt at se en opfordring til, at både vælgerne og politikerne skal trække i arbejdstøjet. Nu har vi så en ny regering, og vi hører klokkerne ringe. Den nye regerings politik er en videreførelse af den gamles. Men hvis vi som nation, union eller global landsby skal foretage opofringer, hvilket er nødvendigt i enhver kamp for et bedre samfund, så har vi brug for en modig og overbevisende vision om den verden, vi kæmper for. Det mangler i politik – og i særlig grad dansk politik.

Utopisk tænkning som kritisk værktøj
Men utopisk tænkning er mere end bare at drømme om en bedre fremtid – det er et kritisk værktøj i den forstand, at den stiller spørgsmål ved tingenes nuværende tilstand.

Hvis vi ønsker en verden, der er andet end hovsaløsninger og symbolpolitik, så skal vi eksercere det fantastiske menneskelige redskab, kaldet fantasien. Faren ved ikke at tillade fantasien frit løb er, at vi bliver fanger i consensusfængslet.

Påstanden bør hverken være, at utopiske ideer er luftkasteller, eller at de er solide, indflytningsklare huse. De er et stillads, fra hvilket vi kan stå på ydersiden af samfundets konstruktion og afkode og eksponere uretfærdighedens sprækker, overfladiske lapninger og deciderede konstruktionsfejl. Uden utopisk tankegang har vi kun et begrænset udsyn fra soklen af samfundet. Et begrænset udsyn på vores egen menneskelige natur og evner og vores fejltrin – og så er det klart, at det gør ondt i nakken, når man skal kigge opad.
Hvem skal tænke utopisk?

Utopia er det gode samfund og ikke det perfekte samfund. Det perfekte samfund er en forestilling om et statisk samfund. Min forestilling om et Utopia er et samfund i evig udvikling, hvor vi til stadighed stræber efter det bedre. Det er et åbent system. Derfor er det også vores alles pligt at deltage i utopisk tænkning.

Der har været en populær tendens til at trække på viden fra tænketanke, til at forme og foreslå, hvordan vores fremtid skal udvikle sig – senest med Politikens Kraka, der angiveligt skal redde velfærdsstaten, og tidligere har CEPOS været dominerende i debatten og er det stadig. Men vi kan ikke overlade vores utopiske tænkning til tænketanke. Der ligger i ordet tænketank noget skræmmende isoleret. Som om tænkning bedst foregår i en silo, som om det er en akademisk videnskab, der skal udføres i kliniske omgivelser af særlige drømmere og intellektuelle. Sandheden er, at det oftest er manden på gulvet, der ved, hvilken møtrik der bedst optimerer maskineriet, og den selvstændige erhvervsdrivende der ved, hvad der skal til for at drive en virksomhed.

Øget utopisk tænkning betyder, at vi alle er nødt til at få hænderne (og hovederne) helt ned i skidtet.

Dette utopiske arbejde; at drømme om en bedre verden, er og bør være ethvert menneskes drivkraft. Vi bør alle sammen være en del af at udstikke kursen for den verden, vi og vores børn skal vokse op i.

Oscar Wilde har sagt at:
   "Et kort over verden, der ikke inkluderer Utopia, er end ikke værd at kigge på, for det udelader det land, hvor mennesket altid anløber."

Vi har brug for utopisk tænkning, hvis vi succesfuldt skal udkæmpe kampen mod det umulige – hvilket er menneskets lod.

Artikelserie: Fremskridt, forandring & visioner Artikelserie med indlæg fra forskellige forfattere, der forsøger at indkredse, hvad fremskridt, forandring, visioner og utopier er - og hvilken nytte de har.

Artiklen er oprindelig bragt i Magasinet *topia, i november 2011. Podia og *topia er nu fusioneret til ét magasin.

• < Forrige
• Næste >