Liberal positionering i forhold til regering og opposition


Liberal Alliance skal positionere sig i forhold til regering som øvrig borgerlig liberal opposition.

Som læser af Anders Samuelsens nyhedsbrev, er jeg imponeret af hans/partiets evne til at slå ned på typisk et, maksimalt tre aktuelle emner, som er eksempler på såvel regeringens som den øvrige oppositions misgerninger og afsporinger – set fra en liberal vinkel. Liberal Alliance må positionere sig i forhold til regeringen, som den øvrige borgerlige og liberale opposition. På den måde er partiet en evig kilde til bevidst og kontinuerlig kritik. Faktisk på en vis så partiets eget standpunkt og forslag til løsninger indirekte anføres. Partiet slår dets politik og profil fast, igen og igen. Og partiets politik virker alternativ og frisk. Denne form for gentagelse og betoning er ikke så ringe en taktik, i politik. Og så leverer uprøvede medlemmer fra regeringspartierne jo også rigelig med ammunition til de liberale i form af godt skudte selvmål. Jeg tænker først og fremmest på sagen om Fattig Carina, som Liberal Alliance brugte på fornemste vis til at få en debat og synlighed om et emne, som befolkningen var overrasket over fandtes. Jeg tror mange liberalt-borgerlige læsere i bloguniverset ikke var det mindste forundret. Det geniale i sagen, politisk taktisk set, var at Liberal Alliance ikke skulle opstøve sagen og udstille en stakkels samfundsborger. Det klarede en SF politiker fint selv. Samme politiker kom lidt ud i kulden for en tid, men da SF's trods alt mest forstandige politiker, Thor Möger blev ofret, kom hun via ny partiformand ind i varmen igen. Selvmål nr. to.

 |  Læs mere...

Det demokratisk suspekte i en lydhør offentlig forvaltning


Der stilles særlige krav til offentlige organisationer i forhold til private. De er politisk ledede og er underlagt en række krav af demokratisk og retsstatslig karakter og som noget mere og mere udbredt, også et krav om kontakt til og med det omgivende samfund. Offentlige organisationer er åbne og fungerer i en offentlighed og påvirkes af borgerne og skal også være lydhøre overfor borgerne. Den offentlige sektor skal være responsiv og ikke autoritær. Det stiller i udpræget grad en række fagligt etiske krav til embedsmænd og er en demokratisk udfordring.

 |  Læs mere...

Den dag Anders Samuelsen har sejret, takker han af


Når den dag oprinder, må et nyt liberalt projekt formuleres.

Det liberale projekt ligner halsløs gerning og som et projekt, som alle der kender den danske folkekarakter, kun kan se som smukt, prisværdigt, men naivt. Ta' til Schweiz og dyrk projektet, vil mange nok tænke. Men der er ikke folkelig opbakning til et liberalt projekt i Danmark, umiddelbart betragtet. Kun mænd, i det private erhvervsliv, med over 500.000 kr. om året kan forventes at stemme liberalt. At bekende sig til denne isme har ikke så frygteligt meget med løn at gøre, for mig. Jeg har altid været liberal. Og haft den samme opfattelse til ismen uanset noget så banalt, for politisk og ideologisk observans, som mit lønniveau, der er fordoblet på 15 år. Jeg er dog ikke blevet dobbelt så liberal af den grund.

 |  Læs mere...

Forfejlet at ville spare penge på at folk fjumrer


Skal de studerende fratages muligheden for et "fjumreår"? Der var debat i Deadline, fredag aften. Undersøgelser viser faktisk at muligheden for det såkaldte "fjumreår", får flere til at gennemføre. Dansk Industri ser det omvendt som en udgift. Jeg skal ikke komme ind på en kritik af synspunktet. Men mener at det ville være ærgerligt, hvis det fik den konsekvens at gennemførselsprocenten faldt.

 |  Læs mere...

Vi skal have gang i kreativitetsreserven - i Danmark


Et sted at starte, hvis kreativiteten skal udvikle sig og udfoldes og ikke kunne begrænses og holdes nede, er i uddannelsessystemet og hele den måde det er arrangeret på. Udover at bibringe faglighed, og tværfaglighed, skal skolen bidrage til at udvikle et individ præget af selvstændighed, kendetegnet ved evnen til at tænke kritisk og konstruktivt og turde prøve nye ideer af. Ikke mindst skal skolegangen bidrage til at fundamentet til et myndigt individ skabes. Forældrene fritages ikke for ansvar og derfor er skole-børn-forældre relationen vigtig. Forældrene skal kunne stille krav til skolen, der stiller krav til eleverne, der stiller krav til undervisningen og forældrene har også et ansvar for denne kædes levedygtighed. Med en god skole og skolegang inspireres kreative sjæle, der kan tænke nyt og tænke om og bare tænke sig om. Skoletiden former os som individer og definerer os. 

 |  Læs mere...

Du er her: Forside Artikler Politik