PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Sådan kommer vi unge i Arbejde

Ungdomsarbejdsløsheden er blevet udpeget som en af de helt store økonomiske udfordringer vi står over for i Europa. Selvom arbejdsløsheden blandt unge i Danmark er lavere end i mange andre EU-lande, skal man ikke overse problemet. Når de nyuddannede går ledige i over et år, risikerer de at blive overhalet af den nyeste årgang fra uddannelsen. De mange ufaglærte unge har svært ved at konkurrere med deres ældre kolleger, der har mere erfaring og derved større værdi for arbejdsgiveren. Der er mange af os unge som står til at skulle lede rigtigt længe efter et arbejde.

Politikerne har løsningsforslag, der alle har det tilfælles at det ikke rører ved roden af problemet: Der mangler arbejdspladser til de unge. At investere offentlige midler i praktikpladser eller som tilskud til nyansatte unge fjerner alene pengene fra den i forvejen hårdt ramte private sektor. Det er den idiotsikre vej til at gøre ondt værre.

 |  Læs mere...

Den indbildte blindhed

Hver dag fyres der millioner af unødvendige kroner af i det offentlige. Printere til 45.000kr sættes op på et kontor i det offentlige på trods af, at intet taler for at en printer til 2000kr ikke kan klare opgaven med de 5-6 udprint om dagen ligeså godt. Monitorer til 10.000kr stykket, på trods af en listepris på 2800kr.

I børnehaver køber man madvarer til massive overpriser, pga en centraliseret indkøbspolitik man ikke må omgås. Også her er IT udstyr usædvanligt dyrt. 20.000kr for en computer der normalt koster 4000kr. Disse priser kan kun lade sig gøre fordi der sidder personer og bestemmer det fra centralt hold. Personer der måske endda har indgået disse aftaler med personlig økonomisk vinding for øje. Jeg ved at det er utrolig groft at insinuere at en indkøbschef eller topleder i det offentlige modtager penge for at holde dette ubegribelige system i live, men jeg kan simpelthen ikke se hvorfor ellers det fortsat er sådan, nu hvor alle, pga. massiv medieomtale er klar over at der forholder sig sådan.

 |  Læs mere...

Ægteskabet er hermed annulleret

Efter at politikerne har forgrebet sig på ægteskabet og vedtaget en lov der hånt reducerer manden og kvinden til noget uvæsentligt der ikke længere skal fejres som noget helt særligt og unikt sammen, så skal vi have et nyt ritual, en helt ny begivenhed der erstatter det gamle ægteskab og igen fejrer og hylder manden og kvinden som noget helt særligt og unikt sammen.

Deres særlige status sammen, ved den helt særlige og unikke frugtbarhed, fortjener naturligvis sin helt egen ukrænkelige fejring, som noget helt enestående for familien, for himlen og for menneskene på jorden. Vi skal igen fejre og hylde, at deres frugtbarhed skaber børnene, familien og verden sammen.

 |  Læs mere...

Om primadonnaer, anerkendelsessyge og kreativitet og samfundets udvikling

En epidemi breder sig hastigt: Anerkendelsessygen på arbejdspladsen. Alle skal promovere sig og skille sig ud – "se mig, hør mig". Behovet for omgivelsernes anerkendelse – især fra ledelsen - er stort, og i konstant stigning.

Det fagligt velfunderede arbejde bemærkes – men ikke altid, ikke med samme intensitet – naturlig eller påtaget. Men når det brænder på, så ved vi alle hvem der er brug for: De, der påtager sig at rydde op på problemområderne. Vi kalder dem driftsmedarbejdere. Det signalerer indirekte, at vedkommende ikke er udviklingsmedarbejder. Ikke så flatterende at blive kaldt driftsmedarbejder, når udvikling er et plusord og drift 'bare' rutine uden fremdrift. Driftsmedarbejdere er altid til stede, for at røre rundt i gryden, så tingene ikke brænder på.

 |  Læs mere...

Her er fagforeningens mafiametoder

Jeg har den seneste tid været interesseret i det danske arbejdsmarked, eller nærmere problemerne ved selvsamme. Jeg savner en kritisk journalistik omkring hvordan et rigidt arbejdsmarked, som det danske, i høj grad hæmmer væksten og holder de svageste uden for arbejde. I den forbindelse har jeg yndet at sammenligne LO og co. med mafiaen og hvordan fagforeningerne herhjemme tager ufine metoder i brug. Senest har jeg mærket metoderne på egen krop i forsøget på at stifte en forening, der ville sætte større fokus på problemet. Foreningen blev kuppet, og heldigvis for os, da dette var et pragteksemplar på hvordan fagforeningerne tilsidesætter al ordentlig opførsel i forsøget på at fremme deres agenda. 

Formålet med denne artikel er at underbygge min påstand om at LO og co. tager ufine metoder i brug med en række eksempler. Der er endnu ingen der er vågnet op til et halshugget hestehoved, men metoder som afpresning og trusler burde være noget der hørte den sicilianske mafia til. Alene det at man i 3F ikke respekterer arbejdsgiver og arbejdstagers ret til selv at vælge repræsentation og overenskomst er tegn på, at der ikke skal være plads til andre end dem selv. 

Mange af disse eksempler kan virke relativt uskyldige, men der er i alle tilfælde mangel på respekt overfor fagforeningsfriheden og i visse tilfælde også overfor den grundlæggende ejendomsret. 

 |  Læs mere...