Ikke et ord om terrorisme
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Samfund
- on 04 april 2011
- by Hans Jonas Hansen,
- Visninger: 1127
Debatten om islam og terrorisme følger tit hinanden i mediebilledet. Med arrangementet ”Homegrown Terrorists” ville foreningen ”International Debat” forsøge at finde svar på, hvorfor radikaliseret islamiske unge begår terror i lande, hvor de er født og opvokset.
Hvis man var kommet for at få svar på det spørgsmål, blev man ikke klogere af at deltage i arrangementet, for det viste sig hurtigt, at de fleste deltagere ikke anerkendte den negative brug af ordet radikalisering. Det meste af arrangementet handlede om, at radikalisering ikke i sig selv er dårligt.
Udover et oplæg af Ann-Sophie Hemmingsen, Ph.d. og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, om hvad der kendetegner en islamisk terrorist, og hvorfor nogen muslimer vælger at benytte terror for at nå deres mål, endte arrangementet med at handle om den rette brug af begrebet radikalisering.
Både Sherin Khankan, religionssociolog, forfatter og talskvinde for Forum for Kritiske Muslimer, Torben Rugberg Rasmussen, lektor ved Center for Mellemøststudier, og Chadi Freigeh, medierepræsentant for Hizb ut-Tahrir, var enige om, at radikalisering ikke i sig selv er dårligt, da det blot er et udtryk for, at man er stærk troende.
En afsporet debat
Chadi Freigeh opdelte det danske debatniveau på følgende måde:
”Enten er du en sekulariseret muslim, der anerkender alt i vesten. Ellers er du en muslim, der vil se blod.”
Jacob Als, direktør for Als Research som bl.a. beskæftiger sig med integration, udtalte ”Tankerne fører ikke nødvendigvis til handling.” Derved sagt at bare fordi man er stærk muslimsk troende, udgør man ikke en trussel for det danske samfund.
Hele debatten kan kort opsummeres i Sherin Khankans udtalelse: ”Nogen unge vælger at have sympati et andet sted end for det almindelige danske. Vi skal kunne rumme flere forskellige levemåder i det danske samfund.”
En muslimsk mand der stillede et spørgsmål til panellet, startede med at rose panelet for at være nuanceret i sit syn på radikalisering og ikke bare sidestille radikalisering med terrorisme. Han ville vide, hvordan man kunne få et mere nuanceret syn på radikalisering ud til den brede befolkning.
Hertil svarede Jacob Als: ”Man skal afmystificere debatten, og folk skal vide, at de ikke skal ringe til PET, hvis folk begynder at blive mere troende. Man skal anerkende, at mennesker er forskellige.”
Svaret havde været dækkende i en debat om, hvordan man skal forholde sig til stærk troende muslimer. Men i et arrangement med underspørgsmålet ”Hvorfor unge født og opvokset i Vesten bliver ekstreme og vil begå terror i Islams navn?” var det malplaceret.
Det eneste svar man fik på underspørgsmålet var et ti minutters oplæg fra Ann-Sophie Hemmingsen i starten af den to timers lange debat. Om resten af panelet undgik spørgsmålet pga. politisk korrekthed, eller om de bare havde deres egen agenda med debatten, må stå hen i det uvisse.
