Øje for øje gør hele verden blind

"An eye for an eye makes the whole world blind." --Mahatma Gandhi

Således skriver en underskriver på The Gainsville Suns underskriftindsamling imod Koran-afbrændingen. Man kan nogen gange tænke, at det er et forsvindende lille mindretal af religiøse mennesker, som forpurrer enhver form for mulighed for at få en fredelig verden. Ja altså et forsvindende lille antal religiøse, sammen med et forsvindende lille antal magtmennesker med det ene eller det andet motiv.

terryjonesHvorfor er det helt umuligt at komme til at leve i fredelig verden, når måske 95% (eller flere) bare ønsker at leve i fred? Hvorfor tillader vi, den store majoritet, at blive hundset med og manipuleret med af magthavere, og religiøse overhoveder?

Der er jo ikke noget nyt i Pastor Jones symbolske angreb. Det er en bevidst provokation, som jeg tror skal bidrage med at holde gang i hadet - og de gensidige stridigheder.
Ville religionerne overhovedet overleve, uden disse kontroverser?
- Og er det egentlig religionernes natur? Eller er det en kamp om ord, symboler - og den fulde magt? Og for at opnå den fulde magt, eller få rodfæstet den magt man allerede har opnået , er kampen nødvendig - og mennesker som bla. Terry Jones vil hele tiden puste til gløderne.
Man kommer unægtelig til at tænke på [[George Orwell]]s [[1984 (Roman)]] - og krigene mellem Østasien, Eurasien og Oceanien.
Fiktive kampe hvis formål det er at konsolidere sin egen magt overfor sin befolkning.

Hvis vi bliver ved med at gengælde - og i øvrigt lade os koste rundt med at religiøse overhoveder, og andre magtmennesker - så er det svært at se hvordan det tavse flertal skal komme til at leve i en bedre verden.

Og vi skal begynde med at tage fat i os selv - og vore egne ledere. Det er for nemt at pege fingre ad andre.


 |  Læs mere...