PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Politikere må træffe beslutninger udfra sund fornuft - Informationsparadokset i det moderne samfund

Det postindustrielle samfund vi befinder os i og som vil være meningsfuld betegnelse for samfundet de næste mange år, vil forstærke betydningen af videnskab. Det vil gøre den politiske beslutningsproces mere teknisk, så den skolede intelligens træder i centrum. Det vil forstærke tendensen mod bureaukratisering og ufolkelighed. En form for akademisering af det politiske.

Viden og videnskab og dermed den mere systematiske refleksion over viden og frembringelse af viden, er ingredienser i et postindustrielt samfund. Videnskaben har været et trækdyr i den teknologiske og kapitalistiske udvikling. Videnskabelige landvindinger og innovationer har lagt grundstenen til velfærdssamfundet.

 |  Læs mere...

The Come-Blak Kid

Kedelig er han ikke. Farverig og folkelig er passende begreber for Freddy Blak, der nu vil gøre comeback. Ikke i Europaparlamentet, hvor man ellers kan gemme sig og finde en retrætepost, når man har nået seniorårene. Heller ikke i Regionsrådet i Sjælland. Men i Næstved Byråd. Denne gang vil han stille op for sit tidligere parti, Socialdemokratiet, som han ellers engang er brudt ud af. Ikke fordi han ikke var socialdemokrat i hjertet, men fordi han ikke kunne besidde et dobbeltmandat. Det tillader partiet ikke.

 |  Læs mere...

Uheldigt hvis regionerne får permanente stående udvalg

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil nu gøre det muligt for regionerne at oprette stående udvalg, som man kender det fra kommunerne. Det fremgår af et udkast til en ændring af regionsloven, at ministeren vil give sig selv mulighed for at give dispensation til regioner, der ønsker at udskifte den nuværende styreform med midlertidige udvalg, til en styreform med permanente udvalg.

 |  Læs mere...

Dansk suverænitet findes ikke - længere

EU' s rolle og indflydelse på dansk politik er nok aldrig helt kortlagt og ændrer sig da også hele tiden. Den bliver gradvist mere total. Det samme gør den globale indflydelse på den åbne danske økonomi og på de indenrigspolitiske muligheder for at regulere samfundet, økonomien og markedet. Emnet fylder ikke alverden i dansk politik og presse, hvor der er flere journalister der dække andedammen og hønsegården (Christiansborg) end Bruxelles og Strasbourg. Men alle ved jo godt, at det der sker i Bruxelles, Strasbourg og på de internationale markeder, har afgørende betydning for dansk politik og på danske politikeres fordeling af goder og byrder i samfundet og på danske politikeres manøvrerum. Og har større betydning end dagsordenen på Christiansborg har.   

 |  Læs mere...

Får vi mere velfærd når et område oplever økonomisk realvækst?

Der er en naiv forestilling om - blandt mange partier og politikere - at blot flere penge hives op af borgernes lommer og køres en tur rundt i de offentlige pengekasser, så får vi mere velfærd. Med andre ord, at skattestigninger er den sikre vej mod mere velfærd. Dermed eksisterer en opfattelse af, at den sidste og yderligere krone der tilflyder et allerede tilgodeset offentligt projekt, er lige så god som den første krone. Det er den sjældent. Nytteværdien stiger sjældent særlig meget ved yderligere ressourcetilførsel. Disse politikere overvurderer den offentlige sektors evne til at skabe yderligere velfærd og negligerer det civile samfunds evne til samme. Derfor har vi en velfærdsstat og ikke et velfærdssamfund kendetegnet ved frivillighed og altruisme. Og derfor har vi et stort offentligt apparat, der fordeler og prioriterer borgernes penge på en vis så alle normer om retssikkerhed, dvs. ligebehandling og forudsigelighed, overholdes. Med deraf følgende store administrative omkostninger og med fokus på regeloverholdelse i stedet for velfærds- og serviceproduktion. Med velfærd følger rettigheder, der koster administrativt.

 |  Læs mere...