IDEOLOGI | KULTUR | ØKONOMI | POLITIK | RETSPOLITIK | SUNDHED | VERDEN
POLITIK
Redaktør: Rikki Tholstrup Jørgensen
Frihed til forskellighed - men stærk national identitet
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Filosofi
- Oprettet: 15 maj 2013
- Skrevet af Lars Helleskov Engelbrektsen
- Visninger: 201
At være kulturliberal er en kombination af frisind og værdifasthed. Og er baseret på den europæiske oplysningstradition, hvor der er en tro på mennesket som et fornuftsvæsen. Troen på fremtiden baseret på oplysning og uddannelse.
Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede, som Jyllandspostens slogan var en meget kort overgang.
Borgerlige debattører - Top 50 for blogtosser
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Filosofi
- Oprettet: 25 januar 2013
- Skrevet af Lars Helleskov Engelbrektsen
- Visninger: 463
Rune Toftegaard Selsing har begået en top-50 liste over toneangivende borgerlige meningsdannere. Ikke dagsordensættere. Han hæfter sig ved evnen til at skabe meninger. Et optagelseskriterium er at de tænker nyt og det forklarer ifølge Selsing hvorfor der ikke er politikere på listen, i nogen større udstrækning. Så fik vores egne valgte repræsentanter på borgen lige den, mellem øjnene. Det er ikke så tosset en liste.
Den slags lister er altid interessante. Spørgsmålet er altid om samtlige 50 vitterligt selv vil opfatte sig som borgerlige. Det er lidt uklart hvad der kvalificerer til en placering på listen, som kan ses på Toftegaard Selsings blog på jp.dk.
Flere af dem på listen har flyttet sig fra venstre mod højre på det politiske kontinuum. De vil altid have et særligt behov for at retfærdiggøre deres vandring ved at udstille venstrefløjen og på den måde høres de og højrefløjen elsker dem. Det gælder især Henrik Dahl og Ralf Pittelkow.
Den skråsikre politiker og "Jeg ved hvad jeg ikke ved"
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Filosofi
- Oprettet: 17 december 2012
- Skrevet af Lars Helleskov Engelbrektsen
- Visninger: 320
I politik skal man lyde skråsikker. Også selvom man ikke kender svaret. Ikke for mange øh, æh og bum bum, som Niels Helveg Petersen for altid vil blive husket for at sige.
Men vi kan jo lige så godt erkende, og politikere ligeså, at ingen har løsningen på alt og ingen besidder sandheden. At alt og ikke mindst samfundet er komplekst. Politikere og eksperter opererer i en mere omskiftelig og kompleks verden end tidligere. Udviklingstempoet og hastigheden i samfundet er taget til og udviklingstakten er i dag højere end nogensinde. En lang række områder af samfundet spiller sammen på en ikke kortlagt måde. Én beslutning i et selvstændigt system (f.eks. på beskæftigelsesområdet) får afledte og uintenderede effekter på andre områder, f.eks. sundhedsområdet og undervisningsområdet. Der er brug for en mangfoldighed af viden og der er brug for, at forskellige videnscentre kan spille sammen. I formuleringen af politik og implementeringen og omsætningen af politiske beslutninger er det nødvendigt, at eksperter/professionelle, men også borgere i en eller anden udstrækning inddrages og deres viden nyttiggøres.
Debatoplæg: Et ønske om vores egen selvudslettelse?
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Filosofi
- Oprettet: 05 september 2012
- Skrevet af Niels Kjær Olsen
- Visninger: 660
”Lever vi i en oplyst tid, nej vi lever i oplysningstiden.”
Sådan slog Kant tiden an der betød, at fornyelse fik en positiv betydning - oplysningstiden. Optimismen blev kun større med den opblomstrende naturvidenskab, der skabte fremskridt. Mennesket kom i centrum; mennesket skulle træffe rationelle valg til samfundets bedste. Med oplysningstidens fremskridt kom menneskerettighedserklæringen og et nyt tankesæt: troen på at det videnskabelige fremskridt førte til en form for frigørelse. Vi var begejstret - mennesket ville rejse sig til nye højder. Siden da er vi muligvis blevet klogere eller mere konservative.
Når vi afsøger nutiden for indikationer på, hvordan verden vil se ud 10 år fra nu, er det muligvis svært at gro vinger af ren begejstring - optimismen indfinder sig i hvert fald svært. Kigger vi mod stjernerne, stirrer vi ud i et uendeligt tomrum, en livsløs afgrund omfavner vores lille lykkelige civiliserede lomme, og politikerne synes ikke at være andet end bærere af dårlige nyheder. Selvom det er umuligt at vide, hvilken fremtid vi går i møde og hvilke politiske diskurser, der skal dominere tankegangen fremadrettet, så kan vi se tilbage på de sidste 10, 20 eller 50 års teknologiske udvikling, og straks indfinder der sig en realisation af, at meget snart vil vi se tilbage på vores egen tid med nostalagiens slørrede brille. Det bliver også klart at verden altid er i rivende teknologisk vækst omkring os, og at vi til hver en tid er nødt til at tage stilling til, hvilken verden vi vil stå op til imorgen.
Er de danske pædagoger flippede?
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Filosofi
- Oprettet: 04 august 2011
- Skrevet af Geert Gissing
- Visninger: 770
Man kan diskutere socialminister Benedikte Kiær’s (K) valg af sprogbrug. Måske er ”hippie-pædagogik” ikke det mest diplomatiske udtryk, overfor de mange pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Omvendt er det hun vil, tilsyneladende i fuld overensstemmelse med den nyeste forskning omkring småbørn.
Pædagogernes fagforening BUPL har således også ømmet sig, og udtalt at ”ministeren fordrejer virkeligheden, når hun taler om hippie-pædagogik og fri leg i danske vuggestuer”.
Og måske er det ikke så slemt i virkeligheden. Men hvad er det egentlig som ministeren gerne vil have indført? Hvad mener hun med mere struktur? Skal børnene nu disciplineres, og lære at møde på arbejde til tiden, allerede i vuggestuen, eller hvad?








